Månedlig ydelse er den del af lånet, som du skal tilbagebetale en gang om måneden. Du vil typisk have en månedlig ydelse i hele lånets levetid, indtil det er betalt af. Det er altså den betaling, du skal yde hver måned. Næsten alle lån har en månedlig ydelse, men det er også muligt at finde lån med kvartalvis eller årlig ydelse.
Du vil især møde månedlig ydelse ved forbrugslån, billån og andre større former for lån, hvor du låner et stort eller mellemstort beløb. Ved kviklån er der ikke altid en ydelse, der skal betales af, men i stedet en udløbsdato for lånet, hvor du til sidst betaler det hele af på én gang.
Den månedlige ydelse vil være angivet, når du ansøger om et lån. Den beregnes ud fra lånets samlede størrelse, tilhørende omkostninger og løbetid.