Rente er det primære gebyr, som du betaler for at låne penge. Det er den primære omkostning på et lån. Renten kan variere meget fra bank til bank, og du kan generelt se, om et lån er billigt eller dyrt ved at kigge på renten.
Når du tager et lån, skal du betale lånet tilbage igen, og renten kommer oveni. Det er derfor, at man typisk ser renten som “prisen på lånet”.
Renten fremstår altid som en procentdel. På den måde er det nemt at regne sig frem til udgifterne (eller for udlånerens synspunkt: indtægterne). Dog er der forskellige typer af renter. Der findes nemlig både fast rente og variabel rente. Fast rente ændrer sig ikke, mens en variabel rente bevæger sig op og ned i forhold til hvordan markedet ser ud.
En rente er dog ikke altid en udgift for forbrugeren. Du tjener selv penge på renter ved at have penge stående i en bank.